4. Metode og begreber

Den grønlandske beskæftigelsesstatistik udarbejdes så vidt muligt i henhold til retningslinjerne beskrevet af The International Labour Organisation (ILO), der er den internationale arbejdsorganisation under FN. I dette kapitel gives en introduktion til ILO’s retningslinjer. Derefter gives en metodebeskrivelse bag beskæftigelsesstatistikken, og der afrundes med en gennemgang af potentielle fejlkilder.

 

4.1 Definition af beskæftigelse

ILO definerer i korte træk beskæftigelse som en person, der i en given referenceperiode har udført arbejde i mindst én time. Referenceperiodens længde er ikke klart defineret, men ILO anbefaler en relativ kort periode på én dag eller én uge. Endvidere anbefaler ILO at definere en minimumsalder for arbejdsstyrken ud fra forholdene i det enkelte land. Der anbefales imidlertid ikke en øvre aldersgrænse.

 

Det grønlandske kildemateriale muliggør en referenceperiode på én måned, hvilket er betydeligt længere end ILO’s anbefaling. Kildematerialet giver imidlertid ingen information om arbejdstid i den pågældende måned, men udelukkende om udbetalt løn i den pågældende måned.

 

For at begrænse effekten af den relativt lange referenceperiode, hæves det grønlandske beskæftigelseskriterie til mindst otte timers arbejde på én måned. Arbejdstiden estimeres som forholdet mellem udbetalt løn og SIK’s mindsteløn (timeløn) for ikke-faglærte arbejdere over 18 år.

 

Med en typisk arbejdsdag på otte timer samt en måned bestående af 20 arbejdsdage, svarer det grønlandske beskæftigelseskriterie således til, at ILO-kriteriet blev skaleret ned til 0,4 timers arbejde på én dag - svarende til 8 timers arbejde på 20 dage eller skaleret ned til 2 timers arbejde på én uge – svarende til 8 timers arbejde på 4 uger. Det grønlandske beskæftigelseskriterie er således lettere opnåeligt, men vurderes at være det bedst mulige kriterie ift. kildematerialet.

 

På denne baggrund har Grønlands Statistik valgt at definere, at en person er i  beskæftigelse i en given måned, såfremt:

 

·         Personen har udført lønnet arbejde eller optjent anden erhvervsrelateret indkomst fx ved indhandling eller i form af overskud af egen virksomhed i den pågældende måned.

 

·         Lønnen fra dette arbejde som minimum svarer til det beløb, som otte timers arbejde ville indbringe med en timesats svarende til mindste­lønnen for ikke-faglærte arbejdere ifølge den på tidspunktet gældende overenskomst mellem SIK og Naalakkersuisut.

 

·         Personen er fyldt 15 år ultimo året.

 

4.2 Datavalidering

Kildematerialet, der ligger til grund for beskæftigelsesstatistikken, er skabt med et administrativt formål, hvilket i nogen grad begrænser materialets statistiske anvendelighed. Betydningen af, hvorvidt en lønudbetaling registreres for juni eller december, er formentlig væsentlig mindre i en skattemæssig sammenhæng, end den er i en statistisk kontekst. Som følge heraf er det af afgørende betydning for opgørelsernes kvalitet, at der foretages datavalidering.

 

Af månedsspecifikationerne er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt en kommunalt registreret lønudbetaling vedrører en arbejdsrelateret lønudbetaling, eller om der er tale om en ikke-beskæftigelsesrelateret udbetaling fx i form af en social ydelse. For at kunne anvende månedsspecifikationerne til estimering af beskæftigelsen er det derfor nødvendigt at rense materialet for udbetaling af sociale ydelser m.fl. Dette sker ved hjælp af Grønlands Statistiks register over kommunale udbetalinger af indkomsterstattende ydelser. Med udgangspunkt i dette register opgøres den månedlige udbetaling af indkomsterstattende ydelser fordelt på de enkelte modtagere. Udbetalingerne frasorteres efterfølgende i de til kommunerne knyttede månedsspecifikationer.

 

Samme problematik gør sig gældende i andre brancher, der også udbetaler ikke-beskæftigelsesrelateret A-indkomst. Idet det antages, at beskæftigelsen er minimal i forhold til antallet af ikke-beskæftigede personer, der modtager ydelser fra disse brancher, er beskæftigede i pensionskasser samt syge- og livsforsikringsvirksomheder imidlertid helt udeladt af statistikken.

 

Ekstraordinære udbetalinger vedrørende beskæftigelse i en flermåneders periode fx feriepenge og særlige bonusordninger identificeres, idet udbetalingen efterfølgende fordeles på alle aktive måneder for den enkelte ansættelse i det pågældende år.

 

4.2.1 Beskæftigelse registreret ved indhandling

Frem til og med 2013 indberettede indhandlingsstederne både indhandlings­beløb og foreløbigt skattetræk i månedsspecifikationerne, når fangere, fiskere m.fl. foretog indhandling. Denne procedure medførte, at det ikke var muligt at adskille indhandlere fra almindelige lønmodtagere i de pågældende virksomheder. Indhandlingsbeløbet blev sidestillet med løn! Lønopgørelser til og med 2013 er derfor en anelse overvurderet – i særdeleshed indenfor erhvervet Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel.

 

Fra 2014 indberetter indhandlingsvirksomhederne alene foreløbig skattetræk ved indhandling, hvilket har muliggjort en adskillelse af løn­modtagere og indhandlere i specifikationerne. Ved at anvende foreløbig månedlig skattetræk ved indhandling som fordelingsnøgle, er indhandlernes årsresultat fra egen virksomhed, registreret i selvangivelserne, fordelt ud som løn på de enkelte måneder, hvor den enkelte person har indhandlet.

 

Denne metodeændring betyder, at lønopgørelser fra og med 2014 er mere retvisende end tidligere, men også at der er et mindre databrud i serien, der bevirker, at lønudviklingen over tid – særligt indenfor branchen Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel – bør foretage med en vis varsomhed.

 

I 2018 var 1.182 indhandlende fangere og fiskere gennemsnitligt i beskæftigelse pr. måned. Disse udgjorde 27,3 pct. af beskæftigelsen indenfor branchen Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel og 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse.

 

4.2.2 Imputering af ikke-registreret beskæftigelse

Kildematerialet i form af månedsredegørelser og månedsspecifikationer er ikke komplet i forhold til den samlede beskæftigelse på det grønlandske arbejdsmarked. Således identificeres og imputeres yderlig beskæftigelse ved hjælp af Grønlands Statistiks indkomstregister. Den imputerede beskæftigelse svarer til 2-3 pct. af den samlede årlige beskæftigelse, og berører 600-800 personer årligt. Af de berørte personer optræder en tredjedel i kildematerialet med mindst én måneds beskæftigelse, mens to tredjedele ikke optræder i kildematerialet overhovedet.

 

Den i kildematerialet manglende beskæftigelse, identificeres i Grønlands Statistiks indkomstregister ved at udvælge personer, der opfylder følgende tre krav:

 

·         Personer, der ifølge kildematerialet maksimalt har været beskæftiget seks måneder i det aktuelle år.

 

·         Personer, der ifølge indkomstregistret havde en betydelig A-indkomst eller indkomst fra egen virksomhed i det aktuelle år, som ikke i forvejen var registreret i månedsspecifikationerne (hverken løn eller senere frasorterede ikke-beskæftigelsesrelaterede indkomster). Grænsen for, hvornår disse indkomster er betydelige, gradueres efter måneder, hvor personen ifølge kildematerialet var beskæftiget eller arbejdssøgende, jf. det følgende krav.

 

·         Personer, der i mindst én af de betragtede måneder ikke var registreret som arbejdssøgende. I måneder, hvor personen har ladet sig registrere som arbejdssøgende kan vedkommende ikke samtidigt betragtes som beskæftiget. Dette krav gælder dog udelukkende for den imputerede beskæftigelse).

 

I 2018 udgjorde den imputerede beskæftigelse 673 personer i gennemsnit pr. måned, hvoraf 633 var selvstændige. Idet der i indkomstregistret ikke foreligger oplysninger om, ved hvilke arbejdsgivere A-indkomsten er optjent, er den imputerede lønmodtagerbeskæftigelse tildelt branchen Uoplyst. Den imputerede beskæftigelse blandt selvstændige er brancheplaceret ud fra det i selvangivelsen angivne virksomhedsnummer (CVR-nummer). I tilfælde, hvor selvstændige ikke har angivet virksomhedsnummer, er beskæftigelsen tildelt branchen Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel, såfremt vedkommende har registreret indhandling i selvangivelsen. Ellers anvendes branchen Uoplyst, såfremt der hverken er registreret virksomhedsnummer eller positiv indhandling i selvangivelsen.

 

Statistikkens datagrundlag indeholder ikke månedsspecifikationer fra dansk-registrerede arbejdsgiver før 2015. Følgelig er lønmodtager­beskæftigelsen i 2014 og tidligere imputeret som beskrevet ovenfor, og denne er – grundet manglende arbejdsgiveroplysninger – derfor placeret under branchen Uoplyst. Idet der i overvejende grad er tale om statslige arbejdspladser bl.a. politi og kriminalforsorg, betyder det forbedrede datagrundlag, at der fra og med 2015 er 450-500 jobs placeret under Offentlig forvaltning og service, der før 2015 var placeret under Uoplyst. Der er derfor tale om et databrud, og den offentlige beskæftigelse skønnes at være undervurderet med op mod 500 personer i opgørelser før 2015. Den offentlige beskæftigelse menes derfor reelt at være uændret fra 2014 til 2015.

 

4.3 Det endelige beskæftigelsesregister

Det endelige beskæftigelsesregister omfatter udelukkende beskæftigelse blandt den fastboende befolkning. Den fastboende befolkning defineres ved hjælp af Grønlands Statistiks befolkningsregister, og omfatter alle personer bosiddende i landet såvel primo som ultimo det pågældende år, og som ultimo året var fyldt 15 år.

 

I oversigt 4.1 angives størrelsen af de to befolkningspopulationer, hvis fællesmængde definerer den fastboende befolkning. Som det fremgår af tabellen, indgik ca. 4 pct. af ultimo-populationen i 2018 ikke i den fastboende befolkning.

 

Oversigt 4.1 Den fastboende befolkning

	2014	2015	2016	2017	2018
Befolkning primo, mindst 14 år ..................	45.041	44.896	44.871	44.915	44.883
Befolkning ultimo, mindst 15 år ..................	44.101	44.065	44.081	44.134	44.258
Fastboende befolkning, mindst 15 år ultimo ........	42.664	42.610	42.488	42.673	42.671

 

Beskæftigelsesregistret indeholder – udover oplysninger om registreret løn, indeholdt skat samt branche – også oplysning om, hvorvidt den pågældende ansættelse er klassificeret som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Hovedbeskæftigelse defineres som den ansættelse, hvor personen i en måned har højest registreret løn. Personens øvrige ansættelser i den givne måned defineres som bibeskæftigelse. Endvidere er der knyttet demografiske og geografiske oplysninger på registret.

 

4.4 Statistikbanken

Grønlands Statistikbank, der findes på adressen bank.stat.gl, indeholder detaljerede tabeller vedr. beskæftigelsen. Her er det muligt at skræddersy egne opgørelser over beskæftigelsen. Alle tabeller og figurer i kapitel 2 er dannet på baggrund af udtræk fra disse matricer. Kildehenvisning er angivet under hver tabel og figur.

 

4.5 Fejlkilder

Registrene, som udgør det datamæssige grundlag for beskæftigelses-statistikken, er dannet ud fra store mængder administrative data. Af den grund foreligger der naturligvis en række potentielle fejlkilder. De væsentligste af disse fejlkilder præsenteres herunder.

 

Beskæftigelsesstatistikken bygger på data om arbejdsgivernes månedlige indberetning af løn m.m. Selve beskæftigelsesstatistikken hænger derfor uløseligt sammen med kvaliteten i de månedlige indberetninger. Praksis for periodisering af lønningerne i den enkelte virksomhed er således af afgørende betydning for det endelige beskæftigelsesregister, og udgør af samme grund i betydelig usikkerhedsfaktor for kvaliteten af det endelige register.

 

Som beskrevet i afsnit 4.2 om datavalidering er der stor bevågenhed omkring denne problematik i tilblivelsen af det endelige register. Som noget særligt bruges der en del ressourcer på at identificere ekstraordinære enkelt-udbetalinger, som vedrører beskæftigelse i en flermåneders periode, så som feriepenge og særlige bonusordninger.

 

På grund af størrelsen og kompleksiteten af datamaterialet må det alt andet lige forventes, at en vis del af disse ekstraordinære udbetalinger ikke lader sig identificere og følgelig må anses som en fejlkilde. Denne type fejlkilder har utvivlsomt størst indvirkning på opgørelserne af månedsløn, mens det skønnes, at problematikken ikke har den store betydning for kvaliteten af selve beskæftigelsesopgørelsen.

 

For lønningerne vurderes fejlene at have størst betydning for december, hvor feriepenge typisk registreres. Derfor kan månedslønnen for december – og dermed for fjerde kvartal – være overvurderet. De tilsvarende tal for de andre kvartaler vil i så fald være undervurderede. Derfor bør sammenligninger af kvartalstal for gennemsnitlige månedslønninger foretages med en vis varsomhed.

 

En lignende problematik gør sig gældende vedr. registrering af indkomst­erstattende offentlige ydelser, der i datavalideringen anvendes til – residualt – at udlede beskæftigelsesrelaterede kommunale udbetalinger. Udbetaling af indkomsterstattende ydelser kan ikke nødvendigvis henføres til selve registreringsmånederne. Eksempelvis kan de reelle udbetalinger for flere måneder ligge under samme registrering i det administrative register. På trods af en omhyggelig datavalidering, udgør udbetalingen af indkomsterstattende offentlige ydelser således fortsat en potentiel fejlkilde.

 

Til og med 2013 blev løn for indhandlende fangere og fiskere opgjort brutto. Det vil sige, at indhandlingsbeløbet blev sidestillet med løn. Opgørelser af månedsløn for denne gruppe er derfor overvurdereret før 2014. Den ændrede procedure fra 2014 har medført mere retvisende lønopgørelser for fiskere og fangere, hvilket dog samtidig må betragtes som et mindre databrud. Analyser af lønudviklingen over tid skal derfor foretages med en vis varsomhed – i særdeleshed indenfor branchen Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel, men også indenfor demografiske og geografiske undergrupper, hvor en relativ stor andel er indhandlende fangere og fiskere. Procedureændringen skønnes derimod ikke at have væsentlig betydning for opgørelserne over beskæftigede personer i gruppen.

 

Der er en vis usikkerhed forbundet med den imputerede beskæftigelse. Idet selvangivelserne – og derved indkomstregistret – er årsopgjort, er det ikke muligt ud fra disse data at periodisere den imputerede beskæftigelse. En person kan på få måneder optjene en relativ høj årsløn, der indikerer, at vedkommende har været i beskæftigelse alle 12 måneder i det pågældende år. Omvendt kan en person også være løst beskæftiget i alle 12 måneder. Men hvis indkomsten herfra er tilstrækkelig beskeden, fanges den imidlertid ikke i imputeringen.

 

Grundet manglende detaljeringsgrad i data fra dansk-registrerede arbejds­givere før 2015 skønnes beskæftigelsen i Offentlig forvaltning og service at være undervurderet med op mod 500 personer i gennemsnit pr. måned i 2014 og tidligere, jf. afsnit 4.2.2. Idet denne beskæftigelse før 2015 er placeret under Uoplyst, påvirker dette forhold imidlertid ikke opgørelser over den samlede beskæftigelse.

 

Beskæftigelsesstatistikken brancheopdeles på baggrund af arbejdsgiverens registrerede branche i henhold til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Nøjagtigheden i den branchefordelte beskæftigelse afhænger således af, hvor præcist de enkelte virksomheder er brancheplaceret i CVR. Som udgangspunkt anses CVR for retvisende. Metoden har dog visse begrænsninger, særligt i de tilfælde, hvor en virksomhed har flere forskelligartede aktiviteter, der reelt set burde fordeles på forskellige brancher. Denne fejlkilde er imidlertid forsøgt begrænset ved at gå fra den stringente brancheinddeling i CVR til den modificerede brancheopgørelse, hvor der tildeles et nyt hovederhverv på baggrund af virksomhedens primære aktivitet, jf. kildebeskrivelsen i kapitel 3.

 

De største offentlige arbejdsgivere; selvstyret og kommunerne dækker over en lang række forskellige arbejdsfelter såsom undervisning, sundhedsvæsen og administration. Som lønudbetalende arbejdsgivere optræder det offentlige dog kun som én arbejdsgiver, hvorfor beskæftigelsen indenfor hver enkelt af disse enheder ikke – med det anvendte datagrundlag – kan branchefordeles efter aktivitet. Al beskæftigelse fra disse arbejdsgivere er derfor klassificeret som Offentlig forvaltning og service. For udspecificering af beskæftigelsen i den offentlige sektor henvises til Grønlands Statistiks seneste udgivelse af statistikken over Offentlige ansatte. Statistikken over offentligt ansatte dannes imidlertid direkte ud fra det offentlige lønsystem, og er således ikke umiddelbart sammenlignelig med beskæftigelsesstatistikken.